The Train John Frankenheimer (Ronin) havde allerede gjort sig bemærket med filmene Birdman of Alcatraz, Manchurian Candidate og Seven Days in May, da han i 1964 overtog instruktørjobbet på "The Train", efter opfordring fra vennen Burt Lancaster, indehaver af hovedrollen i denne, såvel som 3 andre af Frankenheimers film.
Troede efterhånden jeg havde været igennem alt af seværdige film omhandlende 2. verdenskrig, men jeg blev klogere i aften. "The Train" er i mine øjne langt bedre end den såkaldte klassiker "The Great Escape" fra året før. Film om anden verdenskrig fra den periode, hvor underholdende de end måtte være, havde en tendens til enten at romantisere, karikere, eller blot lave action for pengene. Kelly's Helte, Beskidte Dusin, Navarones Kanoner, Ørneborgen. Film vi af gode grunde elsker og husker, men The Train er i samme klasse, dyster og særdeles realistisk.
Hvis jeg troede dette var en B-films produktion måtte jeg tro om igen. Filmen er blevet kaldt den sidste store sort-hvid action film og ja, der er særdeles store action scener, men langt fra karakteren i ovenstående film. De heroiske gerninger udføres af mennesker og der er store ofre og omkostninger ved disse.
Ikke spoiler men lidt om to mindeværdige scener:
Et flyangreb på en togremise, som det tog 4 måneder at planlægge, 140 eksplosioner, 1½ ton TNT og 8000 liter benzin. Scenen tog under et minut. Men hvilken scene!
Et togsammenstød involverende 3 rigtige lokomotiver, som det tog 7 dage at filme, uden brug af miniaturer. "Flygtningen"?
Selve plottet er ret simpelt. Tyskerne vil i de sidste dage inden Paris indtages, transportere 143 kunstværker af Picasso, Renoir, Cezanne, Matisse, Gaugain etc, til Tyskland, men den franske modstandsbevægelse vil ikke miste sin nationalarv og mange er villige til at ofre sig. Historien er bygget på en sand historie. Hvis plottet er simpelt er udførelsen det ikke. Frankenheimers fingeraftryk er overalt. Det er flot udført og viser at Frankenheimer var een af tidens mest kreative instruktører og uden brug af bombastisk marchmusik eller scores til at følge krigstemaet. Billedsproget er som regel nok og det er en nydelse at følge de mange zoom-in shots, noget nyt for den tid.
Det ses at Lancaster, på den tid 51, havde en fortid som akrobat og cirkusartist. Han foretog alle stunts selv og er imponerende smidig i filmen. Slutscenen er også værd at huske. Ihvertfald er den blevet brugt i en anden meget kendt film
Indiana Jones and the temple of doom
Gladeligt overrasket er en underdrivelse. Denne film ryger på min personlige favoritliste over nogle af de ovennævnte film, simpelthen fordi det er bedre håndværk, en god historie og ja, sgu filmkunst!
Film: 8.3/10 DVD: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
The Searchers Der er 3 legender i westernfilm. Hoppalong Cassidy, Roy Rogers, John Wayne, Clint Eastwood og ... Al Swearengen. Ser vi bort fra sidstnævnte er John Wayne nok det største ikon i denne genre og det er han mest pga. instruktøren John Ford, som benyttede Wayne, når lejligheden bød sig.
Med The Searchers havde Ford lavet westerns i 32 år og nåede sit klimaks med denne film og The Man Who Shot Liberty Valance 6 år senere.
Dette er ikke en standard John Ford vare, men en dyster fortælling om en families udslettelse af indianere og deres kidnapning af 9 årige Debbie, som Ethan Edwards (John Wayne) er onkel til. Vi følger Ethans og Debbies adopterede bror, Martys ukuelige søgen igennem flere år efter Debbie, men er hun i live, eller vil man ønske at finde hende i live?
Hvad der gør Searchers til en mørk fortælling, er faktum at Ethan hader indianere og blanding af racerne (Marty er 1/8 Cherokee), hvilket kommer til udtryk gennem hævn og ondskab fra Ethans side.
Filmen kan ses som en fortælling om USA anno 1956, et samfund hvor segregering og apartheid stadig havde plads, men som var på tilbagetog. John Wayne, een af de største amerikanske patrioter, var alt andet end rascist og udtalte sig ofte i utvetydige sætninger om sin mening om dem som var det og episoder som udelukkelsen af sorte elever fra Alabamas skoler. Og det var både i fuld og ædru tilstand.
Der er karakterer i filmen som er groft karikerede, hvor det er svært ikke at trække på smilebåndet. Men man må nok huske på, at der var stor forskel på folks opførsel i 1800 tallet, især det bibelske samfund i Texas sammenlignet med guldgraverne i Deadwood. Derfor kan det ikke udelukkes, at en sådan portrættering måske er mere korrekt, end vi egentlig kan forestille os.
Filmen forbliver en sand klassiker og en nydelse i Technicolor, selvom filmen kunne nyde godt af en restaurering.
Film: 8/10 DVD: 7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
A Bittersweet Life Ofte får jeg den fornemmelse, at alt efterhånden er blevet udforsket på film. Instruktører har leget med mediet i den grad, at man føler enhver komposition i en film i en vis grad kan henvises til en anden film. Instruktøren Kim Jee-Woon, hvis sidste film "Tale of Two Sisters" i den grad overraskede og ikke mindst skræmte, har nu begivet sig ind på et territorie, som er fyldt med filmiske ikoner, klichéer og endevendte plots. Han vil uundgåeligt støde hovedet imod andre instruktørers arbejde og derved skulle stå til ansvar for utålelige anmelderes sammenligninger, desværre også min egen. Det ville være en velsignelse, at kunne have nydt denne film med et åbent sind, for det er i den grad een af årets absolut bedste actionfilm og een som sikkert finder vej til dvd'en flere gange.
Historieelementer: (ingen spoilers) Sun-woo (Lee Byung-hun) er en håndlanger på 7. år for gangsterbossen Kang og håndhæver ro og orden på dennes eksklusive natklub. Han er loyal, har stil og overblik og udfører til punkt og prikke Kangs ordrer. Sun-woo har med god grund Kangs tiltro og bliver bedt om at holde øje med hans unge elskerinde, mens han er på forretningsrejse. Kang har en formodning om hun er ham utro og beder Sun-woo om at "tage sig af det", hvis det skulle vise sig at være sandt. Det skal dog vise sig ikke at være en helt let opgave. Sun-woo bliver betaget af pigen og foretager et valg, som skal vise sig at blive skæbnesvangert.
Den utålelige anmelders mening: Bittersweet Life er allerede blevet sammenlignet med Oldboy og Pulp Fiction og ja der er skam adskillige genkendelige elementer som går igen. Fra Oldboy er det hævnmotivet som er det mest påfaldende og der er scener, som man uvilkårligt vil få deja vu over, men glem det. Det er ikke fair, for det meste fungerer og Park Chan-Wooks (Oldboy instruktøren) arbejde er i det store hele væsentligt anderledes. For denne utålelige anmelder, er der meget mere tilfælles med Michael Mann, på den fede måde og især fra filmen "Collateral".
Kim Jee-Woon tager sig tid til at fortælle sin historie. Han har øje for detaljer og billedskønne kompositioner. Læg mærke til bilturene og Seouls (?) skyline. Ren Mann stil. Koreanerne lærer hurtigt. Og hvis nogen stadig mener kun Mann kan få et skydevåben til at lyde godt på film, så tro om igen. Volden er dog oftest slagsmål med næver, knive og baseballbats. Der er langt mellem brugen af skydevåben og når de bruges, er der ikke tale om de store skarpskytter. Forfriskende. Et par humoristiske indslag bliver det også til, men det virker på en måde lidt malplaceret.
Sun-woo og den transformation han kommer til at gennemgå, er dog samtidig filmens svaghed. Sun-woo er en skal. På ydersiden cool, stilig, konsekvent og med gode manerer. Loyalitet er hans omdrejningspunkt og kærlighed synes at have været en mangelvare i hans opvækst. Da endelig en ukendt følelse finder vej under hans hud og loyalitetsbegrebet vakler, krakelerer Sun-woo. Det bliver dog aldrig muligt at føle det helt store for hverken Sun-woo eller andre og dette forbliver den væsentligste forskel ifht. Oldboy.
Havde jeg håbet på lidt af den samme følelse, som første gang jeg så Oldboy, ville jeg have været skuffet. Bittersweet Life er ikke i samme klasse og har ikke dennes intensitet, fordi personportrætteringerne er for meget overflade. Der er også enkelte subplots, som er ret ligegyldige for historien og nogle gange kan en helt, holde til lidt for mange knubs.
Men godt det samme, for hold da kæft et lille mesterværk det isåfald havde været. Nu må vi tage til takke med top klasse underholdning langt over standard Hollywood niveau. Det kan denne utålelige anmelder godt leve med.
DVD: Endelig en asiastisk udgivelse, hvor det er let at finde rundt i menuerne og så er de endda flotte. Lækkert.
Lyden er demoreference i mine ører. Jeg hørte filmen i DTS 6.1 ES og der var smæk for alle pengene. Der var masser af detaljer med lyd som gik fra een højttaler til en anden afhængig af vinkel. Måske kunne der have været mere gang i bagkanalen, men jeg aner det faktisk ikke, for jeg følte mig omringet af lyd, når der skete noget. En ren 10'er.
Der er både DTS 6.1. ES og DD 5.1 lydspor på, hvorfor bitraten kan være lidt mindre. Billedet er dog også rigtig god kvalitet 8'er.
Der er en ekstra disc med ekstramateriale, men uden engelske undertekster. Har ikke set det igennem. Det er også ligegyldigt. Den ene disc er rigeligt pengene værd!
Film: 8/10 DVD: 9/10
Bedste scener: Når Sun-woo nyder sin dessert i starten af filmen og når han lige har et ærinde på motorvejen med en anden bil.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#3 - Tak for den gode, og meget uddybbende anmeldelse, bruce. Det gav blod på tanden! :) Jeg har godt hørt rygter om et shootout i slutningen, der er helt på højde med Mann. Glæder jeg mig meget til at se!
#3 Nu glæder jeg mig sandelig også til at smide mit eksemplar af Bittersweet Life i afspilleren.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Failan Fik blod på tanden efter noget mere koreansk og det blev til denne, med Choi Min-sik (Oldboy) i hovedrollen. Træthed in mente, bliver dette den korte version. Der er ingen tvivl om, at Choi Min-sik er superstar'EN i Korea. Hvis man ikke blev overbevist med Oldboy er her flere beviser.
Dette er ikke en action film, men et vaskeægte menneskeligt drama. Ingen helte, ingen action, bare en på overfladen kedelig historie om nogle ulykkelige skæbner og en historie, som vil få Al Swearengen til at bryde sammen i gråd. Første halvdel kan føles langsom, men der tages en uventet drejning og det lille mesterværk udfolder sig.
Det er ikke på nogen måde teatralsk, som asiatiske film kan være, men hudløst ærligt og trist. Det er dælens godt hele vejen igen og med blot en flig af empati, garanterer jeg, at tårerne vil flyde over Choi's præstation.
Hong Kong stjernen Cecilia Cheung har den kvindelige hovedrolle og må være den smukkeste asiatiske pige, jeg nogensinde har set.
Dette er R3 versionen med DTS lydspor. Billedet var godt og det var lyden også, selvom der mest var dialog.
Meget anbefalelsesværdig og een af de allerbedste koreanske film, på markedet. Se den med kæresten og hun vil aldrig kritisere dine koreanske film igen.
Film: 8.5/10 DVD: 7.5/10
Firefly Fik set de første 2 afsnit og det er rigtig god underholdning. Er basalt set en space western, som adskiller sig fra de fleste andre TV serier ved at være mindre politisk korrekt. Der bliver foretaget nogle valg undervejs, som trækker på smilebåndet og man tænker lidt "nå ja, hvorfor fanden gør man ikke det i andre film?". Det er ikke action, som indtil videre er den store force, men mere dialogen.
Jeg er ikke bange for at kalde det b-film, men af den allerbedste slags og som jeg bare skal se mere af hurtigst muligt, indtil 24 sæson 3 kommer :)
Der er et godt widescreen billede og et hæderligt Dolby Digital Surround lydspor på. Et 5.1 lydspor havde været fedt, men det lyder faktisk ok. God standard for en TV serie.
Film: 7.8/10 DVD: 7.3/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 filmz-Bruce 18 år siden
John Frankenheimer (Ronin) havde allerede gjort sig bemærket med filmene Birdman of Alcatraz, Manchurian Candidate og Seven Days in May, da han i 1964 overtog instruktørjobbet på "The Train", efter opfordring fra vennen Burt Lancaster, indehaver af hovedrollen i denne, såvel som 3 andre af Frankenheimers film.
Troede efterhånden jeg havde været igennem alt af seværdige film omhandlende 2. verdenskrig, men jeg blev klogere i aften. "The Train" er i mine øjne langt bedre end den såkaldte klassiker "The Great Escape" fra året før. Film om anden verdenskrig fra den periode, hvor underholdende de end måtte være, havde en tendens til enten at romantisere, karikere, eller blot lave action for pengene. Kelly's Helte, Beskidte Dusin, Navarones Kanoner, Ørneborgen. Film vi af gode grunde elsker og husker, men The Train er i samme klasse, dyster og særdeles realistisk.
Hvis jeg troede dette var en B-films produktion måtte jeg tro om igen. Filmen er blevet kaldt den sidste store sort-hvid action film og ja, der er særdeles store action scener, men langt fra karakteren i ovenstående film. De heroiske gerninger udføres af mennesker og der er store ofre og omkostninger ved disse.
Ikke spoiler men lidt om to mindeværdige scener:
Et flyangreb på en togremise, som det tog 4 måneder at planlægge, 140 eksplosioner, 1½ ton TNT og 8000 liter benzin. Scenen tog under et minut. Men hvilken scene!
Et togsammenstød involverende 3 rigtige lokomotiver, som det tog 7 dage at filme, uden brug af miniaturer. "Flygtningen"?
Selve plottet er ret simpelt. Tyskerne vil i de sidste dage inden Paris indtages, transportere 143 kunstværker af Picasso, Renoir, Cezanne, Matisse, Gaugain etc, til Tyskland, men den franske modstandsbevægelse vil ikke miste sin nationalarv og mange er villige til at ofre sig. Historien er bygget på en sand historie. Hvis plottet er simpelt er udførelsen det ikke. Frankenheimers fingeraftryk er overalt. Det er flot udført og viser at Frankenheimer var een af tidens mest kreative instruktører og uden brug af bombastisk marchmusik eller scores til at følge krigstemaet. Billedsproget er som regel nok og det er en nydelse at følge de mange zoom-in shots, noget nyt for den tid.
Det ses at Lancaster, på den tid 51, havde en fortid som akrobat og cirkusartist. Han foretog alle stunts selv og er imponerende smidig i filmen. Slutscenen er også værd at huske. Ihvertfald er den blevet brugt i en anden meget kendt film
Gladeligt overrasket er en underdrivelse. Denne film ryger på min personlige favoritliste over nogle af de ovennævnte film, simpelthen fordi det er bedre håndværk, en god historie og ja, sgu filmkunst!
Film: 8.3/10
DVD: 8/10
#2 filmz-Bruce 18 år siden
Der er 3 legender i westernfilm. Hoppalong Cassidy, Roy Rogers, John Wayne, Clint Eastwood og ... Al Swearengen. Ser vi bort fra sidstnævnte er John Wayne nok det største ikon i denne genre og det er han mest pga. instruktøren John Ford, som benyttede Wayne, når lejligheden bød sig.
Med The Searchers havde Ford lavet westerns i 32 år og nåede sit klimaks med denne film og The Man Who Shot Liberty Valance 6 år senere.
Dette er ikke en standard John Ford vare, men en dyster fortælling om en families udslettelse af indianere og deres kidnapning af 9 årige Debbie, som Ethan Edwards (John Wayne) er onkel til. Vi følger Ethans og Debbies adopterede bror, Martys ukuelige søgen igennem flere år efter Debbie, men er hun i live, eller vil man ønske at finde hende i live?
Hvad der gør Searchers til en mørk fortælling, er faktum at Ethan hader indianere og blanding af racerne (Marty er 1/8 Cherokee), hvilket kommer til udtryk gennem hævn og ondskab fra Ethans side.
Filmen kan ses som en fortælling om USA anno 1956, et samfund hvor segregering og apartheid stadig havde plads, men som var på tilbagetog. John Wayne, een af de største amerikanske patrioter, var alt andet end rascist og udtalte sig ofte i utvetydige sætninger om sin mening om dem som var det og episoder som udelukkelsen af sorte elever fra Alabamas skoler. Og det var både i fuld og ædru tilstand.
Der er karakterer i filmen som er groft karikerede, hvor det er svært ikke at trække på smilebåndet. Men man må nok huske på, at der var stor forskel på folks opførsel i 1800 tallet, især det bibelske samfund i Texas sammenlignet med guldgraverne i Deadwood. Derfor kan det ikke udelukkes, at en sådan portrættering måske er mere korrekt, end vi egentlig kan forestille os.
Filmen forbliver en sand klassiker og en nydelse i Technicolor, selvom filmen kunne nyde godt af en restaurering.
Film: 8/10
DVD: 7/10
#3 filmz-Bruce 18 år siden
Ofte får jeg den fornemmelse, at alt efterhånden er blevet udforsket på film. Instruktører har leget med mediet i den grad, at man føler enhver komposition i en film i en vis grad kan henvises til en anden film. Instruktøren Kim Jee-Woon, hvis sidste film "Tale of Two Sisters" i den grad overraskede og ikke mindst skræmte, har nu begivet sig ind på et territorie, som er fyldt med filmiske ikoner, klichéer og endevendte plots. Han vil uundgåeligt støde hovedet imod andre instruktørers arbejde og derved skulle stå til ansvar for utålelige anmelderes sammenligninger, desværre også min egen. Det ville være en velsignelse, at kunne have nydt denne film med et åbent sind, for det er i den grad een af årets absolut bedste actionfilm og een som sikkert finder vej til dvd'en flere gange.
Historieelementer: (ingen spoilers)
Sun-woo (Lee Byung-hun) er en håndlanger på 7. år for gangsterbossen Kang og håndhæver ro og orden på dennes eksklusive natklub. Han er loyal, har stil og overblik og udfører til punkt og prikke Kangs ordrer. Sun-woo har med god grund Kangs tiltro og bliver bedt om at holde øje med hans unge elskerinde, mens han er på forretningsrejse. Kang har en formodning om hun er ham utro og beder Sun-woo om at "tage sig af det", hvis det skulle vise sig at være sandt. Det skal dog vise sig ikke at være en helt let opgave. Sun-woo bliver betaget af pigen og foretager et valg, som skal vise sig at blive skæbnesvangert.
Den utålelige anmelders mening:
Bittersweet Life er allerede blevet sammenlignet med Oldboy og Pulp Fiction og ja der er skam adskillige genkendelige elementer som går igen. Fra Oldboy er det hævnmotivet som er det mest påfaldende og der er scener, som man uvilkårligt vil få deja vu over, men glem det. Det er ikke fair, for det meste fungerer og Park Chan-Wooks (Oldboy instruktøren) arbejde er i det store hele væsentligt anderledes. For denne utålelige anmelder, er der meget mere tilfælles med Michael Mann, på den fede måde og især fra filmen "Collateral".
Kim Jee-Woon tager sig tid til at fortælle sin historie. Han har øje for detaljer og billedskønne kompositioner. Læg mærke til bilturene og Seouls (?) skyline. Ren Mann stil. Koreanerne lærer hurtigt. Og hvis nogen stadig mener kun Mann kan få et skydevåben til at lyde godt på film, så tro om igen. Volden er dog oftest slagsmål med næver, knive og baseballbats. Der er langt mellem brugen af skydevåben og når de bruges, er der ikke tale om de store skarpskytter. Forfriskende. Et par humoristiske indslag bliver det også til, men det virker på en måde lidt malplaceret.
Sun-woo og den transformation han kommer til at gennemgå, er dog samtidig filmens svaghed. Sun-woo er en skal. På ydersiden cool, stilig, konsekvent og med gode manerer. Loyalitet er hans omdrejningspunkt og kærlighed synes at have været en mangelvare i hans opvækst. Da endelig en ukendt følelse finder vej under hans hud og loyalitetsbegrebet vakler, krakelerer Sun-woo. Det bliver dog aldrig muligt at føle det helt store for hverken Sun-woo eller andre og dette forbliver den væsentligste forskel ifht. Oldboy.
Havde jeg håbet på lidt af den samme følelse, som første gang jeg så Oldboy, ville jeg have været skuffet. Bittersweet Life er ikke i samme klasse og har ikke dennes intensitet, fordi personportrætteringerne er for meget overflade. Der er også enkelte subplots, som er ret ligegyldige for historien og nogle gange kan en helt, holde til lidt for mange knubs.
Men godt det samme, for hold da kæft et lille mesterværk det isåfald havde været. Nu må vi tage til takke med top klasse underholdning langt over standard Hollywood niveau. Det kan denne utålelige anmelder godt leve med.
DVD:
Endelig en asiastisk udgivelse, hvor det er let at finde rundt i menuerne og så er de endda flotte. Lækkert.
Lyden er demoreference i mine ører. Jeg hørte filmen i DTS 6.1 ES og der var smæk for alle pengene. Der var masser af detaljer med lyd som gik fra een højttaler til en anden afhængig af vinkel. Måske kunne der have været mere gang i bagkanalen, men jeg aner det faktisk ikke, for jeg følte mig omringet af lyd, når der skete noget. En ren 10'er.
Der er både DTS 6.1. ES og DD 5.1 lydspor på, hvorfor bitraten kan være lidt mindre. Billedet er dog også rigtig god kvalitet 8'er.
Der er en ekstra disc med ekstramateriale, men uden engelske undertekster. Har ikke set det igennem. Det er også ligegyldigt. Den ene disc er rigeligt pengene værd!
Film: 8/10
DVD: 9/10
Bedste scener:
Når Sun-woo nyder sin dessert i starten af filmen og når han lige har et ærinde på motorvejen med en anden bil.
#4 jessup 18 år siden
Stock On You - postivt overrasket
Closer - fin film med urealistisk god dialog.
Ladder 49 - ok jeg så den ikke måtte opgive efter 25 min. - komplet elendig.
Stepford Wives - *½ - ikke engang Walken kan redde denne stinker.
Jeg glæder mig til Before Sunset & Before Sunrise i weekenden.
#5 ks 18 år siden
#6 filmz-Bruce 18 år siden
Du har ikke hørt forkert :)
#7 filmz-yoshimura 18 år siden
#8 filmz-Bruce 18 år siden
#7 Glæder mig til at høre om din oplevelse!
#9 filmz-Bruce 18 år siden
Fik blod på tanden efter noget mere koreansk og det blev til denne, med Choi Min-sik (Oldboy) i hovedrollen. Træthed in mente, bliver dette den korte version. Der er ingen tvivl om, at Choi Min-sik er superstar'EN i Korea. Hvis man ikke blev overbevist med Oldboy er her flere beviser.
Dette er ikke en action film, men et vaskeægte menneskeligt drama. Ingen helte, ingen action, bare en på overfladen kedelig historie om nogle ulykkelige skæbner og en historie, som vil få Al Swearengen til at bryde sammen i gråd. Første halvdel kan føles langsom, men der tages en uventet drejning og det lille mesterværk udfolder sig.
Det er ikke på nogen måde teatralsk, som asiatiske film kan være, men hudløst ærligt og trist. Det er dælens godt hele vejen igen og med blot en flig af empati, garanterer jeg, at tårerne vil flyde over Choi's præstation.
Hong Kong stjernen Cecilia Cheung har den kvindelige hovedrolle og må være den smukkeste asiatiske pige, jeg nogensinde har set.
Dette er R3 versionen med DTS lydspor. Billedet var godt og det var lyden også, selvom der mest var dialog.
Meget anbefalelsesværdig og een af de allerbedste koreanske film, på markedet. Se den med kæresten og hun vil aldrig kritisere dine koreanske film igen.
Film: 8.5/10
DVD: 7.5/10
Firefly
Fik set de første 2 afsnit og det er rigtig god underholdning. Er basalt set en space western, som adskiller sig fra de fleste andre TV serier ved at være mindre politisk korrekt. Der bliver foretaget nogle valg undervejs, som trækker på smilebåndet og man tænker lidt "nå ja, hvorfor fanden gør man ikke det i andre film?". Det er ikke action, som indtil videre er den store force, men mere dialogen.
Jeg er ikke bange for at kalde det b-film, men af den allerbedste slags og som jeg bare skal se mere af hurtigst muligt, indtil 24 sæson 3 kommer :)
Der er et godt widescreen billede og et hæderligt Dolby Digital Surround lydspor på. Et 5.1 lydspor havde været fedt, men det lyder faktisk ok. God standard for en TV serie.
Film: 7.8/10
DVD: 7.3/10
#10 filmz-ataris 18 år siden
#9 - Kan ikke være andet end enig i Failan anmeldelsen. En fantastisk film. Choi Min-sik viser gang på gang hans store alsidighed.